Xbox Live: Det samme og så alligevel ikke

Med større fokus på cloud-løsninger og adgang til din personlige Xbox Live konto fra enhver Xbox One er der banet vej til en ny og forfinet udgave af Xbox Live. Selvom Xbox Live på Xbox One kommer til at være meget lig Xbox Live på Xbox 360, er der stadig enkelte afgørende ændringer.

Xbox live interface

Sådan kommer Xbox Live til at se ud på Xbox One. Med Kinect 2 bliver det nemt at skifte fra TV, til spil, til internet.

  • Har du Xbox Live Gold nu, så vil dette medlemskab naturligvis bliver overført til Xbox One.
  • Dine achievements, gamertag og avatar vil også blive overført til den nye konsol.
  • Dine Xbox Live Arcade køb vil ikke blive overført til den nye konsol, da den nye Xbox One ikke vil være bagudkompatibel. Dette gælder dog ikke for musik eller film som du har købt – disse vil nemlig blive flyttet med over.
  • Synkronisering mellem One og 360: Har du Xbox Live Gold vil løbende ændringer blive synkroniseret imellem konsollerne. Det betyder, at køber du en film på Xbox 360 vil den også være tilgængelig på Xbox One.
  • Ubegrænset antal venner. Hvor grænsen før har været 100 kan du nu have et ubegrænset antal venner.
  • Styr selv hvor meget du vil dele. Du vil have mulighed for selv at bestemme hvor meget privatliv du ønsker. Hvem skal for eksempel have lov til at se dit rigtige navn? Og hvem skal kun have mulighed for at se dit gamertag?

Mere end 300.000 servere giver den ultimative gaming- og medieoplevelse.

Microsoft udvider konstant Xbox Live og gør den hurtigere, mere stabil og kraftfuld. Microsoft kan blære sig med, at Xbox Live nu benytter sig af mere end 300.000 servere! For at sætte dette i perspektiv, er det flere servere end hvad hele internettet bestod af i slut 90’erne.

xbox-live-gratis-spil

Endnu en god grund til, at have Xbox Live Gold.

Alt din indhold vil være tilgængeligt og blive opbevaret i Microsofts cloud. Du har derfor adgang til alle din film, musik og sågar spil via Microsofts sky. Du kan derfor nemt tage over til en af dine venner som også har en Xbox One og stadig have adgang til dit indhold, på andres Xbox One.

Cloud-gaming og Xbox One

Den nye Xbox One konsol, vil også benytte sig af ”skyen” eller cloud. Dette betyder i praksis, at Xbox One kan benytte sin internetopkobling og smide ”tunge” opgaver afsted til Microsofts kraftige servere, få dem til at lave udregningerne, for derefter at sende resultatet tilbage til Xbox One.

cloud-gaming

Kommer cloud gaming til, at gøre konsollen stærkere med alderen?

Ved at gøre dette, får Xbox One mulighed for, at bruge al dens kraft på de vigtigste opgaver. Og i takt med, at Microsofts sky bliver hurtigere og stærkere, og folk får hurtigere internetforbindelser, kan det rent faktisk vise sig, at Xbox One med tiden vil blive endnu hurtigere og kraftigere. Spændende bliver det i hvert fald, hvordan spiludviklere og Microsoft har tænkt sig at gøre brug af dette og hvordan det kommer til at påvirke konsolgaming.

Installer spillet på din Xbox – Spil den på alle Xbox

En godt eksempel på, hvordan Xbox One vil benytte sig af Microsofts kraftfulde cloud, er ved installation af spil. Når du sætter et nyt spil i din Xbox One, vil spillet installere i baggrunden imens du selv spiller. Skal du så over til en ven, og ønsker I at spille dit nyt spil, så logger du blot på din bruger på din Xbox og så har I adgang til dit nye spil.
Det er ikke kun indmaden, som har fået en overhaling. Det har grænsefladen nemlig også. Microsoft løftede i maj sløret for, hvordan det nye UI på Xbox One kommer til at se ud.

Klik play på videoen herunder, for at se en live demonstration af Xbox Live og hvad det nye Xbox Live kan

Den nye grænseflade kommer til at fungere tæt sammen med Kinect 2, som følger med konsollen som standard. Det er altså lagt op til, at den nye grænseflade kommer til at forstå langt flere talekommandoer (måske også på dansk?).

Der vil eksempelvis være mulighed for at sige ”Xbox on” og så vil Xbox One tænde op og starte derfra hvor du slap næsten øjeblikkeligt.

“Snap” gør det nemt at skifte mellem spil, film og internet

Da Kinect nu er standardudstyr med den nye Xbox One, vil dette også blive taget meget mere i brug. Ved hjælp af det som Microsoft kalder ”Snap”, kan du med dine hænder nemt åbne, og lukke, for de forskellige tjenester på konsollen – nærmest helt ”Minority Report” agtigt.

Så sidder du for eksempel og ser en film på Xbox One, men hurtigt ønsker at tjekke Facebook siger du bare ”Snap Facebook” og Facebook vil så dele skærmen sammen med filmen, som kører videre. Det er smart!

Denne form for multitasking, som fungerer øjeblikkeligt, er en af Xbox Ones helt store styrker. Det bliver altså nu muligt, at surfe på internettet, spille spil og se film. Overgangen mellem disse forskellige tjenester, tager ikke længere end at skifte kanaler på sit fjernsyn og de kommer til, at kunne køre side om side.

Der er altså lagt op til langt bedre muligheder for multitasking og større frihed med det du ønsker at gøre på konsollen.


Back to Top ↑